Deltag i Firma-O-Løbet

I 2024 afholdes løbet på følgende to dage:

Onsdag 15. maj kl 17:15 - ca. 21:00
og
Torsdag 16. maj kl. 17:15 - ca. 21:00

Læs videre og tilmeld jeres firma til et hyggeligt arrangement.

Om Firma-O-løbet

Firma-O-Løbet er et supersjovt socialt orienteringsløb for dig og dine kollegaer.
Saml et firmahold med fire deltagere og dyst mod andre firmahold fra din egen virksomhed og fra andre virksomheder.
I år afholdes løbet ved Ballerup orienteringsklubs klubhus Egebjerghuse 27 i Ballerup. Selve løbet afholdes i den forårsklædte Hareskov.
Et hold består af 4 personer. Hele holdet starter samtidigt. De 4 deltagere kan frit vælge imellem nedenstående baner. Banevalg for de enkelte løbere skal angives ved tilmeldingen. Flere løbere på samme hold må gerne løbe eller gå samme bane(sammen). Der kræves ikke kendskab til orienteringsløb på de lette baner.

    3 km let orientering

    4 km let orientering

    6 km let orientering

    3 km svær orientering

    4 km svær orientering

    6 km svær orientering

Efter løbet kan holdet nyde mad og drikke i telte med borde og bænke på stævnepladsen. Mad, drikke og telte er inkluderet i deltagergebyret.


Præmier

Der er en lille præmie til den hurtigste herre og dame løber på de 6 baner. Der er også lidt lodtrækningspræmier.

Der er præmier til de 3 bedste firmahold. Holdkonkurrencen afgøres retfærdigt efter et indviklet point- og handicapsystem.

Der er små lodtrækningspræmier til udlodning under præmieoverrækkelsen. Hvis dit firma har lyst til at sponsere 12 præmier på jeres løbsdag til henholdsvis herre/dame-vinderne på de enkelte baner, vil vi naturligvis gerne have sponsorpræmier.

Tilmelding og pris for deltagelse

Du kan tilmelde dit hold HER.
Efter et par dage kan du kontrollere om din tilmelding og betaling er korrekt modtaget HER.

Startliste

Et par dage før løbet kan du kan se dit holds starttid HER.

Børn

Store børn kan medtages til Firma-O-Løbet - Læs mere HER.

Praktisk information

Du finder praktisk information om løbet i instruktionen. Det er en rigtig god ide at du læser instruktionen grundigt igennem inden løbet. Skulle du alligevel have flere spørgsmål, så skriv til ballerup.ok@gmail.com eller ring til Annette Bonde fra Ballerup orienteringsklub på 27149062(mobil).

Generelt om Firma-O-Løbet

Firma-O-Løbet er blevet afviklet en gang om året siden 2001. Løbet afvikles om foråret i Lille Hareskov eller Jonstrupvang. Formålet med løbet er at præsentere vores sjove sport for folk, som ikke kender sporten. Læs evt. mere om Firma-O-løbet her.